Det historiske Toldbodvinhus genåbner 16. juni på Middelfart Gl. Havn

Et nyt gastronomisk kapitel på Middelfarts historiske Gl. Havn

Ved kajen på Middelfarts Gl. Havn har Toldbodvinhus stået i mere end 140 år som et samlingssted for havnens liv. Her har bygningen set skibe lægge til og stævne ud, mærket årstidernes skiften og fulgt byen vokse.

Efter nogle stille årtier er bygningen nænsomt bragt tilbage, og snart åbner dørene igen.

Træd indenfor og mærk historien i rammer, der har fået nyt liv.

Køkkenchef Anton Frandsen sætter den kulinariske retning på Toldbodvinhus med en sikker, moderne stil og en passion for at skabe mindeværdige madoplevelser.

Ved hans side bidrager Lena Hahn Atzen med en unik kombination af køkkenfaglighed, sommelierkompetencer og front-of-house ekspertise, hvilket sikrer en helstøbt og gennemført gæsteoplevelse fra første bid til sidste detalje.

De bakkes op af Restaurant Manager Martin Beck Rask, som med mere end 20 års ledelseserfaring og et stærkt ambitionsniveau er med til at drive restauranten fremad.

Sammen leder de tre det dynamiske team bag Toldbodvinhus.

Levende retter i sæson

I køkkenet tages afsæt i den kystnære smag med frisk fisk, lokale råvarer og klassiske teknikker med et nutidigt løft. Vi favner bredt, så der er noget at komme efter – uanset om man ønsker havets smage, en god udskæring eller et grønt alternativ.

Menukortet ændrer sig i takt med naturen og bygges altid op omkring det, der er bedst netop nu. Alt laves fra bunden med fokus på kvalitet, balance og en kærlighed til de enkle retter, hvor det gode håndværk kan smages.

Klassikere på glas og flaske
Vinkortet er opbygget omkring personlige favoritter med fokus på klassiske europæiske distrikter og er nøje udvalgt til at akkompagnere sæsonens menukort. Mange af vores vine kan fås på glas, så det er nemt at gå på opdagelse, vende tilbage til en favorit — eller bare vælge det, der passer til øjeblikket.
Menneskene bag råvarerne
Kvalitet begynder længe før servering. Vi arbejder tæt sammen med nøje udvalgte producenter og leverandører, der deler vores respekt for gode råvarer og sæsonens spisekammer. Et samarbejde, som træder frem i menuen og sikrer, at detaljerne sidder — fra den første levering til sidste servering.
Nærvær i værtskabet
Det er menneskene, du møder i restauranten, der giver de historiske rammer varme. Vores team bringer faglighed og nærvær til hvert bord og skaber ro i oplevelsen. Her er den fornemmeste opgave at sørge for, at gæsterne føler sig velkomne — om man nyder et måltid, et køligt glas hvidvin på terrassen eller en øl eller cocktail i baren.

Mere end 140 år på Gl. Havn

Toldbodvinhus blev opført som havnekro i 1885 og blev et eftertragtet mødested på havnen.

Lokalerne dannede gennem tiden rammen om utallige selskaber for lokale og rejsende, der gjorde stop på Gl. Havn – helt frem til 2007. Da stedet lukkede, stod bygningen tom i 16 år, mens vind og vejr satte sit tydelige spor i lokalerne, der engang summede af liv.

I dag — efter 3 års dedikeret arbejde og mange dygtige håndværkeres indsats — er Toldbodvinhus vakt til live igen af Torben Østergaard-Nielsen, som overtog stedet for at bevare det som en del af Middelfart Gl. Havn frem for at lade det forsvinde.

Genopbygningen har genskabt den ikoniske facades udtryk, huset er fornyet indenfor, og rammerne kan igen fyldes med samtaler, fejringer og nye minder.

[email protected]
Havnegade 955500 MiddelfartDenmark
Åbningstider
Tirsdag
Frokost Lukket
Middag 18:00 - 23:00
Onsdag - Torsdag
Frokost 12:00 - 16:00
Middag 18:00 - 23:00
Fredag - Lørdag
Frokost 12:00 - 16:00
Middag 18:00 - 24:00
Søndag - Mandag
Frokost Lukket
Middag Lukket

Restauranten er åben for drinks og gæster efter køkkenet lukker.

Restaurant Toldbodvinhus. All right reserved.